Spring til indhold

Levering, fortrydelse og reklamation

Levering

Vi printer dine briller, når du har bestilt. Der går normalt 5-7 hverdage, før pakken er afsendt, og derefter 1-2 hverdage med GLS.

Du får et sporingsnummer på mail, når pakken er afsendt. Vi sender kun inden for Danmark.

Fortrydelsesret

Briller uden gravering

Du har 14 dages fortrydelsesret fra den dag, du modtager pakken. Giv os besked inden fristen udløber – en mail til hej@dederbriller.dk er nok. Send derefter brillerne retur senest 14 dage efter, du har fortrudt.

Returadresse: de der briller v/ Sam Bahadori, Carlsen-skiødts Vej 13, 5220 Odense SØ.

Briller med gravering

Har du valgt gravering, er brillerne fremstillet efter dine personlige specifikationer. De er derfor undtaget fra fortrydelsesretten efter forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 3. Det ændrer ikke på din reklamationsret.

Reklamation

Du har 2 års reklamationsret efter købeloven. Opdager du en fejl, så skriv til os med dit ordrenummer og gerne et billede. Er der tale om en fejl ved varen, betaler vi returfragten og printer en ny del eller et nyt par.

Dækket: et print der ikke hænger sammen, forkert farve eller graveringstekst, et glas der sidder løst, eller en del der svigter uden ydre påvirkning.

Ikke dækket: stellet er 3D-printet lag på lag og kan knække langs en printlinje, hvis det bøjes kraftigt, udsættes for tryk eller tabes. Den slags skader, samt ridser fra almindelig brug og varmeskader fra f.eks. en bil i solen, er ikke fejl ved varen. Her kan du i stedet købe en ny del til en brøkdel af prisen for et nyt par.

Standardfortrydelsesformular

Du kan bruge denne tekst, hvis du vil fortryde et køb uden gravering:

Til hej@dederbriller.dk

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer: [ordrenummer].
Bestilt den: [dato] · Modtaget den: [dato]
Forbrugerens navn: [navn]
Forbrugerens adresse: [adresse]
Dato: [dato]